Ungdomsbøger

NellikedrengenMorfar stak mig en næsten hel pakke Lucky Strike.
  ”Knejten har kærestesorger,” sagde han forklarende og smilede skævt til Tom og To-øre.
   ”Nå, for fanden!” Tom grinede til mig.
    ”Hvem er den heldige?”
    ”En tysk skønhed!” svarede min morfar. ”Oppe fra flygtningelejren ved Vandrerhjemmet.”
    ”Det er der ikke meget fremtid i. Hun bliver sendt hjem til ruinerne syd for grænsen,” mumlede To-øre.
    ”Ja, ud med de sataner!” Tom så fast på mig.
   ”Hvad fanden laver de her? De valgte Hitler og en verdenskrig, og så synes de, at vi skal passe og pleje dem, når hammeren falder over deres egne hoveder! Ud med dem, siger jeg!”

Anden Verdenskrig er slut.
En kvart million tyske flygtninge befinder sig i Danmark.
15-årige Ernst har forelsket sig i en af dem. 

Mesterskytten og andre noveller
"Wauw!" Marius spærrede øjnene op. "Må jeg prøve at holde den?"
 Jeppe gav ham dolken med skæftet først. Marius tog imod med åbenlys ærefrygt.
 "Hold kæft, den er tung" udbrød han og lod fingrene følge kanten på skæftets rudeformede indfatning af hagekorset, han drejede våbnet, så lyset fra bålet ramte bladet. "Ove, se ... hvor vildt! Der står Blut und Ehre indgraveret i bladet!"

MESTERSKYTTEN og andre noveller består af fire historier, der udspiller sig i fire forskellige tidsaldre over næsten hundrede år, og som bevæger sig fra 2014 og tilbage i tid. Alle historier handler om unge drenge, der enten flirter med, fascineres af eller tager afstand fra fascismens mange ansigter.

Egernfolket Ild og jord

Ild og jord er fjerde bind i den populære serie om Egernfolket.Eeta er blevet 13 år og står overfor sin hidtil største udfordring, da et fremmed folk slår sig ned i skovene tæt på Egernfolkets boplads. Indvandrerne kommer med nye måder at leve på - de jager ikke, men brænder skov af for at dyrke jorden. Eetas stamme forventer, at hun med sine særlige kræfter kan stoppe de fremmede, men ilden er en mægtig kriger...

 

...

 

Egernfolket Shamanens lærling

Tredje bog i den populære serie om Egernfolket følger Katas datter Eeta, somer født med lysende blå øjne ligesom sin oldemor, der var klanens medicinkvinde. Og Kata mener, at Eeta har arvet disse evner. En dag dukker den mystiske shaman Taio op på bopladsen og skaber tvivl og forvirring hos Egernfolket. Eeta og Vano udses til at sejle ud og ofre til havet for at få fiskene til at vende tilbage til fangststederne. Men hvem er Taio egentlig? Skal Eeta følge med ham for at lære om ånderne og helbredende urter?

 

...