
”Det ser ikke godt ud, Henrik,” sagde præsten, Herr Jakob. jeg kunne lugte, han havde haft grundigt fat i brændevinen. ”Men jeg har en plan, som kan redde både dig og mig, hvis soldaterne kommer. Alle ved, at præsteembedet her ikke kaster noget videre af sig, men jeg har faktisk arvet både sølv og lidt penge fra min far; det hele er for længst gemt af vejen et sted, kun jeg kender. Hvis de forbandede polakker kommer, ville det ikke tage lang tid for de krigskarle at pine ud af mig, hvor gemmestedet er. Derfor har jeg fået den geniale tanke, at hvis nu soldaterne slet ikke bliver klar over, at jeg er præsten, vil de ikke begynde at pine mig – og så vil de ikke finde mit sølv! Forstår du hvor jeg vil hen?”