Fortællemanden

Lars Holmgaard Jørgensen

  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen

'Eneboeren' (Lektørudtalelse, Thomas Sloth)

E-mail Udskriv
Nynazistiske terrorister, en gammel eneboer og en enorm rotte er nogle af de ingredienser der indgår i denne spændende og velskrevne historie, som især henvender sig til drenge fra 11 år.
Jeg-fortælleren, den 13-årige Gorm, er cykelbud, og en dag går turen til eneboeren uden for byen. Da han afleverer varerne sker der nogle mystiske ting som han beslutter sig for at undersøge nærmere. Pludselig befinder han sig som gidsel hos nynazister med skumle hensigter; men Gorms snarrådighed og diplomatiske evner redder ham til sidst.
Alt i alt en god børnekrimi a la de gamle Jan-bøger. Historien er skrevet i et godt sprog krydret med gode, og nogle gange ulækre, detaljer som vil fastholde læseren. Orla Klausens originale og sikre streg indgår i samspil med historien på bedste vis. Forsiden med Gorm der bliver truet af en nynazist med pistol vil appellere til målgruppen. Bogen er en rød Dingo (lix 21) i letteste sværhedsgrad.
Forfatteren har tidligere skrevet Vores skøre nabo (01/01) til Dingo-serien.

Anmelder: Thomas Sloth  
 

Gratis e-bog

Da det hårdnakket hævdes, at eBogen er fremtidens bogmedie, har jeg foranstaltet mit eget forsøg på at få bekræftet eller afkræftet tendenser i en sådan retning.
Jeg har lagt et hidtil ikke publicerede manuskript ud som eBog - til gratis download. 

Anmeldelser

'Flugten fra Nørrebro' (Anmeldelse, bogvaegten.dk, Birte Strandby)

(...)Efterhånden er serien ved at udvikle sig som ’Flygtningen’ (med Harrison Ford eller David Janssen i hovedrollen - afhængig af alder). Der er masser af action, men samtidigt er der godt fat i virkeligheden, og de to drenges stadige kamp for ikke at blive stikirenddrenge i narkohandlens tjeneste er indlysende fremstillet, ligesom Kristians dobbeltsidede teenager virker sandfærdig.(...)