Af uransagelige årsager findes der en uskreven regel om, at en forfatter ikke må tage til genmæle mod en anmelders ord.
Måske stammer dette forhold fra en dansk version af en slags viktoriansk tidsalder, i hvilken folk som anmelderen Frederik Schyberg (har jeg stavet dit efternavn rigtigt, salige Frederik?) kunne få en skuespiller til at gøre i sine permissioner, inden han bævende åbnede avisen for at læse om gårsdagens forestilling?
Men ret beset er en anmeldelse jo blot ét menneskes mening om en forfatters produkt og i den forstand lige så vigtig eller uvigtig som enhver anden enkeltpersons mening. Hvis der ikke lige var den forskel, at anmelderens ord trykkes i tusindvis af udgaver.
Dette burde stille visse krav til den, der kaster sig ud i anmelderiet, skulle man synes. I hvert fald
hvis anmelderen er betalt for at gøre arbejdet.
Et vigtigt krav kunne være, at anmelderen i det mindste har læst det produkt ordentligt, som han eller hun kaster sig over.
Det er beklageligt nok ikke altid tilfældet.
Til eksempel giver Thorkil Borup Jensen i sin anmeldelse af 'Sabotøren' i Folkeskolen min ene hovedperson forkert alder og lader bogens Lauge blive skudt i en østjysk havneby(!) Måske kan det sidste forhold forklares med den træthed Borup allerede i sine indledende ord giver udtryk for, idet han skriver: "Endnu en ungdomsbog om besættelsen ..." Måske ville han ønske, at Lauge hurtigst muligt måtte blive om bragt, så Borup snarest kunne lægge den besværlige bog fra sig igen!
I andre mere selvbestaltede omgivelser, som på en netside, der kalder sig www.bookworm.dk, angribes jeg ligefrem på min grundlovsikrede ytringsfrihed. Her bliver Jytte Jersild Hansen ufrivilligt morsom ved at lade vide, at det forarger hende, at en "skolelærer kan skrive en bog, der ligefrem forherliger Peters beslutning om at blive kriminel." Og senere ... "Alvorlige emner laves der sjov med, og at nogle lyver og er ansvarsløse, skal læseren tilsyneladende bare synes er sjovt."
